| Tilbage |
I dag skulle vi på ø-tur. Afgangen var kl. 7:40. Eller rettere sagt, skulle være, for bussen havde sovet over sig, så først kl. 8:15 var der afgang. Vi havde valgt ø-turen fordi det var en glimrende måde at se det meste af øen på. Samtidig ville vi garanteret blive stopfodret med informationer om Tenerife, og vi blev ikke skuffet. Den søde guide fortalte interessant om øen og dens indbyggere. Første stop var Puerto Santiago, hvorfra der er en storslået udsigt til Los Gigantos, en række klippeformationer, der rejser sig 500 meter lodret ud mod Atlanterhavet. Sidste gang jeg oplevede noget lignende, var på Færøerne, hvor klipperne også rejser sig lodret af havet.
Næste stop var Garachico, hvor vi kiggede ned på selve byen oppe fra bjergene. Byen lå langt under os og ud for byen ligger den 14. Canariske ø. Canarierne er overtroiske, så det duer ikke med de 13 Canariske Øer. Derfor er denne lille, ubeboede ø ud for Garachico udnævnt til den 14. ø.
Videre til Icod de los Vinos, hvor der udover smagsprøver på lokae vine og likører i snapseglas og til høje priser, også blev tid til et kig på en kirke og et gammel drageblodstræ. Vejret var med os. Normalt kan det være dårligt vejr på nordsiden af øen, selv om der er sol på sydsiden. På nordsiden falder der generelt mere regn, hvilket gør nordsiden grøn og frodig mod den mere golde, kaktusbeplantede jord på sydsiden. Men i dag var vejret godt. Vi havde sol og skyfri himmel på hele turen.
Vejrmæssigt har Tenerife ellers oplevet meget dårligt vejr på det seneste. I januar måned var der en større gruppe turister, der sneede inde på Teide. De måtte overnatte på et hotel oppe på bjerget. Og som tidligere nævnt har solkysten den seneste tid været meget plaget af regn og sandstorme fra Sahara (Siroccovinde). Disse storme er meget ubehagelige, dels på grund af den megen sand i luften og dels fordi de typisk er varme - helt op til 50 grader. Men vejrmæssigt kunne vi absolut ikke klage.
I Puerto de la Cruz gjorde vi holdt til frokost ved 2-tiden. Vi blev budt indenfor ved en af de firmaer, der producerer vin. Ejeren samlede selv på vinflasker og de mange flasker var placeret på hylder hele vejen rundt i den store spisesal, som vi blev placeret i. Mange af de fyldte flasker var så gamle, at etiketterne var ulæselige. Det var åbenbart ikke meningen, at disse vine skulle drikkes - synd efter min mening. Inden vi forlod bussen, fik vi besked på, at vi skulle gætte på, hvor mange flasker, der var i lokalerne. Først blev der serveret brød med pølse og ost. Det smagte udmærket. Derefter kylling og canariske kartofler, der serveres med skrællen og ekstra saltet. Alt smagte rigtig godt - også de mange smagsprøver på vine. Jeg havde dog ikke lyst til at fylde for meget vin på, så jeg forlod hurtigt bordet, for at studere de mange vinflasker. Det viste sig at være udelukkende spanske og lokale vine. Jeg regnede mig hurtigt frem til, at der måtte være 7500 flasker. Da vi senere sad i bussen, gættede mi mor på 15000 og min far på 46000. Vi mente ikke, at han var rigtig klog - men det rigtige svar viste sig at være 60000! Det troede vi selvfølgelig ikke på, de dårlige tabere, som vi var!
Efter frokosten var der færre stop, for folk ville nok gerne slappe lidt af nu. Vi kørte op til hovedstaden Santa Cruz og derefter til Candelaria, hvor der også blev tid til et stop ved en kirke og nogle flotte figurer, der forestillede øens urbefolkning.
Jeg vil skyde på, at vores guide var et par og 20 år gammel. Alligevel imponerede hun med sin store viden og interesse om Tenerife. Det var især imponerende, hvad hun kendte til øens flora og fauna.
Så gik det direkte hjem af motorvejen mod Los Christianos. Sidste stop for os var i Golf del Sur, hvor bl.a. det hotel var, som vi skulle have boet på, hvis min kollega Torben skulle have været med. Det var alt for langt ude, der var ikke meget by i nærheden af hotellet og ikke mindst, så var der ingen strand i området - kun klipper.
Vel hjemme blev det til lidt afslapning, inden vi tog en taxa ned til havnen. Dagens middag skulle bestå af søtunge, hvis vi ellers kunne finde den. Vi fandt en god restaurant, men ved nærmere eftersyn viste det sig, at de ikke havde søtunge på menukortet. Så vi prøvede istedet, om de var bedre til at tilberede Chateaubrian end Banana Garden havde været. Det smagte udmærket uden dog at sige spar 2. Mor fik en god bøf, som vi andre sendte et par misundelige blikke. Et par flasker af husets vin og så var vi klar til at køre hjem i seng - klokken var 22:30.
| Tilbage |